2023 Tilbageblik: Hangaards Have i Udvikling
I løbet af 2023 har Hangaards Have oplevet masser af spændende udvikling, både i vores aktiviteter og havens udformning.
Dette år har vi lagt særlig vægt på at udvide vores samarbejder og forbedre vores aktiviteter for børn og kunstinteressede, hvilket har resulteret i en række succesfulde projekter og initiativer.
Samarbejdet med Mikkelsens Tegneskole
En af de mest markante udviklinger i 2023 var vores nye samarbejde med Mikkelsens Tegneskole. Vi har etableret et kreativt miljø i hytten bagerst i haven, hvor vi har afholdt forskellige aktiviteter såsom Åbent Værksted, bålsøndag og Art Journaling workshops.
Kunstudstillinger i Den gamle Stald
I år genoptog vi traditionen med kunstudstillinger i Den gamle Stald. Vi præsenterede værker af treforskellige kunstnere gennem året: Kirsten Mikkelsens alkohol faverige ink-værker om foråret, Kirsten K Kesters magiske dotwork-tegninger i sommeren og en nuttet trolde-udstilling fra Mikkelsens Tegneskole til sæsonslut.
Nye Initiativer: Trolde og Bier
2023 var også året, hvor vi introducerede nye karakterer i haven. Havetrolden Didi og regnormen Rex blev centrale figurer i vores nye pædagogiske tiltag, som fokuserer på at lære børn om naturens cyklusser og biodiversitet i form af en kompostskole og aktivitetsark.
Til næste år udvider vi med en skattejagt – Troldejagten – der bliver en sød og sjov aktivitet for de mindre.
Vi har også arbejdet på at etablere en ny bi-familie i haven og set produktionen af havens første honning lykkedes!
Det vokser og spirer: Bøgelabyrinten og Tulipanløg
Det har været en fornøjelse at de vores nye bøgelabyrintvokse til en størrelse, hvor den udgør en reel udfordring for børnene, som ikke længere kan se over den.
Vi forventer, at den fortsætter med at vokse og blive en attraktion de voksne også snart kan fare vild i.
I efteråret plantede vi også 300 tulipanløg, som vil sikre en farverig start på den næste sæson.
Fremtidsplaner
Vi arbejder i øjeblikket på at udvikle vores plan for den kommende sæson. Denne inkluderer nye ideer til aktiviteter, tre nye kunstudstillinger og spændende nye samarbejder. Vi forventer at have en foreløbig plan klar på hjemmesiden inden foråret, så vores gæster kan planlægge deres besøg.
Vi ser frem til at åbne haven igen på Mors Dag og byde velkommen til et nyt år med nye oplevelser og aktiviteter.
Tak til alle vores gæster og samarbejdspartnere for et fantastisk 2023 – Vi håber at se jer igen i 2024.